Print artikel
Lækre opskrifter på svinekød i det nordiske køkken
Ny Nordisk Mad blev lanceret i 2006 af Nordisk Ministerråd. Det overordnede
mål er at fremme, udvikle og synliggøre de værdier og potentialer, som findes i
de nordiske madvarer og nordisk madkultur. Det er historien om renhed, enkelhed,
miljø, intens smag og nordiske værdier.
Vejret, eller måske mere korrekt klimaet, har meget stor betydning for mange
af de nordiske råvarer. Frugt og grønt gror langsommere og udvikler en mere
aromatisk smag. Vores vareudbud er afhængig af sæson, hvilket er med til at give
variation, nye oplevelser og glæde ved spisebordet. Der er noget specielt med de
første nye kartofler, jordbær m.v. Det er vigtigt at dyrke en afgrøde, hvor den
bliver smags- og ernæringsmæssigt bedst. Vi skal skønne på de råvarer, som
bliver særligt fremragende i vores klima, landskaber og farvande.
I den ernæringsmæssige debat bliver mad nogle gange omtalt som noget, man
skal undlade, skære ned på og lide afsavn med. Men med viden på madområdet og
råvarer af høj kvalitet, der er tilberedt kulinarisk bedst muligt, vil man få en
stor madmæssig nydelse - selv ved at spise beskedne portioner.
I Norden har vi fremragende kokke, som arbejder med nordisk mad. René Redzepi
er blevet kåret til verdens bedste kok i 2009, og hans restaurant noma er blevet
kåret til den 3. bedste i verden.
René Redzepi, restaurant noma og Erwin Lauterbach, restaurant Saison lavede
for nogle år siden hæftet Julebord i Nord med opskrifter på svinekød i det
nordiske køkken. Svinekød har i tusinder af år været en værdifuld del af den
nordiske madkultur. Hæftet er udsolgt, men opskrifterne fra hæftet og andre
opskrifter af de to dygtige kokke findes her:
1-2-3 julemørbrad
Fars med tørrede morkler i grøntbouillon
med sønderjyske ris
Glaserede kæber med selleri
Grøn gris med
salvie
Grønkålssuppe med sprængt og
røget svinekam
Koteletter med
rodfrugter, muskat og grønkål
Medaljoner med vintergrønt
Mørbradbøffer med rødkålssalat
Nakkefilet med grønkålspuré og honningglaserede rødder
Nakkekoteletter med rosenkål
Pocheret svinemørbrad med
æble-rødløgskompot og svenskesauce
Rillettes på fire forskellige måder
Rødbedeben og kartoffelmos med peberrod
Skinkemignon med rugbrødsgranulet
Skinkeschnitzler med
æble-jordskokkompot
Svinekam
med selleri
Svinekam med tynde
svær og rødbedesalat
Svinekæber
med kartoffelmos og brøndkarse
Æbleskiver med rillettes

|