Logo, gå til forside ForsideOpskrifter Magasin Ernæring I køkkenet

























Svinekoteletter med avocado og tomatsalat

Tilberedningstid: Ca. 30 minutter.
Beregnet til: 2 personer

Det skal du bruge

2 svinekoteletter, 2 cm tykke, a 125 g
salt og peber
2 tsk olie

Avocado og tomatsalat
1 avocado
1 lime
4 tomater, ca. 300g
1 løg
frisk basilikum


Tilbehør
150 g brød


Energifordeling og -indhold pr. person

Uden fedtkant
Protein 26%
Kulhydrat 46%
Fedt 28%
2210 kJ = 525 kcal

Ca. 215 g frugt og grønt pr. person.

6 om dagen 

 

Med fedtkant
Protein 23%
Kulhydrat 41%
Fedt 36%
2510 kJ = 600 kcal


Klik her for mere viden om ernæring
Fremgangsmåde

Fjern evt. fedtkanten på koteletterne. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved god varme. Brun koteletterne ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem ca. 3 minutter på hver side, til de er lige netop gennemstegte.

Halver avocadoen og skær den i tynde skiver. Læg skiverne fladt på en tallerken og pres limesaft over.

Skær tomaterne i grove tern og hak løget fint. Vend tomater og løg med grofthakket basilikum. Krydr med salt og peber.



Tips

  • Medaljoner af svinefilet og skinkeschnitzler af inderlår kan bruges i stedet for koteletter.
  • En svinekotelet - rå såvel som stegt - indeholder 15 g fedt. Skæres fedtkanten fra, falder fedtindholdet til 8 g fedt.


Opskriften er udarbejdet af Pernille Bækgaard.



www.lf.dk Nyhedsbrev Udgivelser Sitemap Kontakt Om sitet